#npc #erukana

Kong Janus af Erukana er søn i den syvende generation af konger fra samme familie. Med hans knapt 35 år på bagen er han den yngste konge i rigets historie. Han overtog efter sin farfar og fader og onklers død for blot et årti siden.

Kong Janus er rig på personlighed og trods at han kendes af hoffet som værende både hovmodig og arrogant, så er han fortsat vellidt af rigets befolkning. Han er skarp og observant og har styret sit rige ind i en overflod af velstand igennem reformer som har banet vej for mange større købmands- og handelslaug til at have et solidt fodfæste i Erukana. Han har lagt meget magt ud til hans hertuger og baroner som styrer de enkelte landområder og distrikter i Erukana og derfor tillader Kong Janus at bruge meget tid på at holde hof og indynde sig hos Ceynors andre kongedømmer og regioner.

At overtage et så gammelt kongerige i en så ung alder, var det overbevisningen fra alle, at han ville fejle. Det modsatte er sket. Adlen nærer stor respekt og hvis ikke kærlighed, så i hvert fald loyalitet imod Kong Janus. Stormænd og adlen søger hans gunst og Kongen er storsindet nok til at lade hans hertuger og baroner udkæmpe deres stridigheder imellem hinanden så længe det ikke bringer rigets velstand i fare. Det inkluderer endda også at baronierne til tider også skifter leder, hvis en ny og mere magtfuld kandidat skulle viser sig snedig nok til at overtage et område.

Hidtil har alle nye som gamle fra adlen, svoret loyalitet til Kong Janus.

Trods hans ynde og skarpe sind, så har Kong Janus frastået sig alliancerne med Queen’s Guarden og øvrige organisationer som ellers har spredt sig overalt i Ceynor. Han holder på at adlen og han er fuldkommen i stand til at styre og regerer Erukana uden indblanding fra dem han mener der forsøger at undergrave rigernes selvstændighed.

kong Janus